Nyheder

16. oktober 2024


Kære venner!


Så er det endelig tid til årets store julefrokost i klubben, og vi glæder os til

at se jer alle til en fantastisk dag fyldt med

hygge, god mad og festlig stemning!


Dato: Lørdag d. 16. november.

Tidspunkt: Fra kl. 13 og frem til...? (Vi fester til vi ikke kan mere!)
Sted: Vi starter i HI’s lokaler lige ved siden af vores egne på Blushøjvej 1, hvor der er køkken, og fortsætter festen hos os bagefter!


Hvad kan du glæde dig til?

- Lækker julemenu med lune retter.

- Et sjovt lotteri – husk at medbringe en lille indpakket gave til ca. 50 kr.

- Masser af hygge med både nye og gamle medlemmer!


Pris: 125 kr. pr. person (klubben giver et tilskud).


Tilmelding: Overfør beløbet via MobilePay til 54547 og skriv "Julefrokost" i kommentaren. Husk, at du også er velkommen til at tage din partner med!


Drikkevarer?
Kan købes på dagen, men som sædvanlig er det helt okay at medbringe rester fra dit barskab – vi skal nok få det hele brugt!


Vil du give en hånd med?
Hvis du har lyst til at hjælpe med noget praktisk før eller under arrangementet, så skriv til Dennis. Vi kan altid bruge flere hænder!

Vi håber, I er lige så klar til en festlig eftermiddag og aften, som vi er – og vi glæder os til at se jer!


Mange hilsner fra
Klubben

(Foto er fra julefrokost i 2021)

4. oktober 2024


Kære medlemmer.


Så er efteråret over os, og vi begynder at skulle stille vores motorcykler væk for vinteren. Det er dermed også tid til, at få betalt for vinterens opbevaring, som gælder fra 1. oktober 2024 til 30. september 2025.


Prisen er 750 kr. pr. motorcykel. Hvis du har sidevogn, skal du meddele dette, samt betale yderligere 750kr. for sidevognen.


Overfør pengene til Mobilpay 54547.


Vi skal have din indbetaling inden du sætter din MC til opbevaring, dog

senest tirsdag den 15. oktober 2024.


Du vil som udgangspunkt skulle holde på samme plads som sidste år.

Hvis du ønsker ny plads, skal dette aftales med lokaleansvarlige Ole Bjerg.

Kontakt også Ole, såfremt du har nogle tvivl om placering af MC eller brugen af lokalerne.


Ønsker du ikke at benytte opbevarings pladsen, skal du skrive til forening@skinnecyklerne.dk, så vi kan aftale at du får afleveret nøglerne, samt at du bliver slettet fra listen, og pladsen kan gå til anden side.


Der er pt. 2 (to) ledige pladser.

17. september 2024


Kære medlemmer.

 

Bestyrelsen har netop afholdt et godt møde, hvor vi har lagt de første spændende planer for 2025!

Vi glæder os til at byde jer på masser af fede ture, arrangementer og socialt samvær i det kommende år.

 

Inden da, så husk at reservere lørdag den 16. november, hvor vi mødes til Julefrokost i lokalerne på Ellebjerg!!!.

Det skal vi nok sende mere ud om inden længe.

 

Her er en forsmag på, hvad I kan glæde jer til i 2025:

- Bakkeåbning – Fredag d. 11. april: Vi mødes på Ellebjerg kl. 15.00 til kaffe og kage, og kl. 16.10 kører vi mod Nørrebrogade.

- Generalforsamling – Tirsdag d. 29. april: Afholdes i vest kl. 16.00.

- Kørekursus – Lørdag d. 3. maj: Kørekursus i Hovedstadsområdet, efterfulgt af socialt samvær og spisning med tilskud fra Jernbanefritid.

- Østtur – Tirsdag d. 27. maj: En skøn tur i Øst, med afgang kl. 10.00.

- Nordtur – Tirsdag d. 5. august: Oplev det smukke Nord sammen med klubben. Vi starter også kl. 10.00.

- Vesttur – Tirsdag d. 2. september: Endnu en fantastisk tur i vest med afgang kl. 10.00.

- Julefrokost – Lørdag d. 15. november: En hyggelig dag med julemad og lotteri i vores klublokaler på Ellebjerg.

 

Vi håber at se jer til mange af disse ture!

Tak til alle jer, der har deltaget i årets aktiviteter – vi ser frem til endnu et forrygende år sammen på to hjul i 2025!

 

Vi ses derude! /Bestyrelsen i Skinnecyklerne

Dennis, Henrik, Kristian, Tommy og Morten

31. maj 2024


Billeder fra Vestturen den 21/5 er nu uploaded til galleriet.

Vi har haft bestyrelsesmøde og fået planlagt en stor del af 2024.


Årets første arrangement bliver Bakkeåbning fredag den 22/3.

Dennis er bestyrelsesansvarlig, men kan ikke selv deltage, så der er behov for en som kan være kørselsleder på dagen. Kontakt Dennis hvis du er interesseret.


Den 20/4 laver vi kørekursus på Sjælland og slutter det af med generalforsamling og spisning i klubben. Der er mødetid til kørekurset kl. 10 og generalforsamlingen forventes at starte i klubben kl. 16.

Der serveres frokost og kage til kørekurset. Vi søger om tilskud fra Jernbanefritid til dem fra skinnecyklerne som også er medlemmer der.

Der må dog forventes en form for brugerbetaling.


Efter generalforsamlingen er der fællesspisning i klublokalerne på Ellebjerg.

På generalforsamlingen er der valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant.

Tommy Roulund genopstiller til bestyrelsen. Michael West genopstiller ikke. Der er derfor en ledig plads i bestyrelsen.


Tirsdag den 21/5 er der Vesttur.

Roulund er bestyrelsesansvarlig for turen, som forventes at have udgangspunkt tæt på Fredericia.


Tirsdag den 6/8 er der Nordtur.

Henrik Haue er bestyrelsesansvarlig for turen, som forventes at have udgangspunkt omkring Horsens.


Tirsdag den 3/9 er der Østtur.

Kristian Vammen er bestyrelsesansvarlig.


Lørdag den 16/11 holder vi julefrokost i klublokalerne på Ellebjerg.

Start kl. 13.00


Som udestående har vi at få planlagt en aktivitetsdag i lokalerne på Ellebjerg, så vi kan få dem i tiptop stand efter de forskellige byggeprojekter.


De bedste hilsner fra bestyrelsen.


Dennis, Henrik, Kristian, Tommy Roulund og Michael.

unsplash